Besparelse & optimering

Spar penge på dine leverandører og/eller få optimeret din nuværende løsning

Er din betalingsløsning sat op for mere end 2 år siden, og har du ikke lavet nogle ændringer i aftalen siden? Er din omsætning steget, men betaler du stadig den samme pris på din indløsningsaftale og hos din Payment Service Provider/PSP (f.eks. DIBS, ePay, QuickPay etc.)? Fungerer din betalingsløsning ikke optimalt, men mangler du de nødvendige ressourcer eller kompetencer til at få tjekket det hele igennem? Bryder din betalingsløsning ned hver onsdag aften, og det er der dine kunder handler?

Med udgangspunkt i dit produkt/service og behov vil jeg se din nuværende løsning igennem med kritiske øjne og finde steder den kan optimeres. I dialog med dig sætter vi en ramme – er du f.eks. åben for at skifte PSP og indløser eller er du tilfreds med dem du har og ønsker ikke at skifte, med mindre der er en klar økonomisk fordel indenfor 6 måneder?

Med mindre andet ønskes, søger jeg altid at foreslå optimeringer indenfor den nuværende ramme. Har du f.eks. et mangeårigt velfungerende samarbejde med DIBS og bruger SAP, så vil min løsning søge at optimere kvalitet og pris indenfor disse rammer.

Er du klar til at få optimeret din betalingsløsning og/eller spare penge, så ring eller skriv i dag  på telefon +45 4261 6440 eller susan.kaae@experteye.dk