Hvad sker der af ændringer?
Nets har besluttet at ændre deres Dankort priser, for at gøre det billigere at tage imod Dankort ved små betalinger. Ændringerne træder i kraft 1. februar 2018.
Den nye prissætning bliver: 0,54 kr. + 0,19% max. 2,50 kr og årsabonnementet bliver sat op fra 1.000 til 1.100 kroner.
Med til ændringerne hører også, at hvis man bruger “Dankort Secured By Nets”, så vil en indsigelsesbehandling være gratis, hvorimod prisen på 200 for et behandle en indsigelse fastholdes, hvis Dankort Secured by Nets ikke benyttes på transaktionen.
Prissætningen på Selvbetjente automater og Post- og telefonordre fastholdes.
De nye priser kan findes her: http://dankort.dk/Pages/Dankort-priser.aspx
Dankort er fortsat langt den billigste betalingsløsning, med mindre du har meget små transaktionsbeløb, hvilket jeg vil gennemgå i lidt flere detaljer nedenfor.
Hvad betyder ændringerne?
Frem til slut januar er prissætningen ift. Internethandel fortsat i trin, dvs:
Transaktionsbeløb | Pris per transaktion |
0,00 – 50,00 kr. | 0,70 kr. |
50,01 – 100,00 kr. | 1,10 kr. |
Over 100,01 kr. | 1,39 kr. |
Så hvis man sammenligner “før og nu” priser, ser man, at de små betalinger bliver billigere og de høje betalinger kan koste helt op til 2,50 kroner, hvor maximum før var 1,39 kr.
Nogle udregninger med den nye prissætning:
10 kroner
Gamle pris: 0,70 kr. Nye pris: 0,54 + 0,019 = 0,559 kr |
50 kroner
Gamle pris: 0,70 kr. Nye pris: 0,54 + 0,095 = 0,635 kr |
80 kroner
Gamle pris:1,10 kr. Nye pris: 0,54 + 0,152 = 0,692 kr |
100 kroner
Gamle pris: 1,10 kr. Nye pris: 0,54 + 0,19 = 0,73 kr |
400 kroner
Gamle pris: 1,39 kr. Nye pris: 0,54 + 0,76 = 1,27 kr |
500 kroner
Gamle pris: 1,39 kr. Nye pris: 0,54 + 0,95 = 1,49 kr |
Ved 450 kroner “tipper” balancen og Dankort betalingerne bliver dyrere, end de er i dag. Betalingen skal være på den anden side af 1030 kroner, før man rammer loftet på 2,50 krone.
Hvad hvis man sammenligner med kreditkort?
Ser man på nogle af de priser, der ligger offentligt, så tilbyder DIBS en Easy løsning til 2,5% per transaktion og Epay har en løsning der hedder ePay Pro+, som sætter en pris på kreditkort til 1,45% + 0,25 kr. (på danske kort).
Sammenligner man med Dankort vil en transaktion være billigere med kreditkort frem til købes størrelse når ca. 23 kroner (ved begge prissætninger), hvorefter Dankort et billigst.
Er du så stor eller en så dygtig forhandler, at du har en prissætning på 1%, vil det være billigere med kreditkort frem til købsbeløbet er 66 kroner, hvorefter Dankort igen vil være billigst.
Skal jeg foretage mig noget?
Dankort er stadig langt den billigste betalingsform, selv efter 1. februar 2018 og har du transaktioner under 450 kroner, vil du se en besparelse ift. dankort prisen i dag. Du skal ikke foretage dig noget, med mindre du ønsker at ændre noget i dit setup, prisændringerne sker automatisk.